Gode grunde til at løbe

Udskriv
facebookfacebooktwittertwitter

Er du i tvivl om hvorfor du skal begynde at løbe?. Så læs denne artikel og bliv klogere på hvorfor løb er en af de bedste motionsformer du kan vælge.

Det er nemt og billigt
Med løb af du ikke afhængig af et bestemt tidspunkt, holdkammerater og årlige kontingenter. Du bestemmer selv hvor og hvornår du vil løbe. Det eneste du behøver, er et par gode løbesko og så er du i gang. Senere kan du købe noget lækkert løbetøj der vil gøre løbeturen endnu mere behagelig.
Ofte kan det være en god ide at finde et gratis løbeprogram på nettet for at få lidt struktur på dit løb. Har du aldrig løbet før kan du f.eks. starte med dette løbeprogram for begyndere.

Du forbrænder fedt og kalorier
Hvis du gerne vil tabe et par kilo er løb en af de bedste motionsformer til dette. Ved at variere din træning med f. eks lange og korte ture samt intervaltræning vil du sikre dig en høj kalorieforbrænding. Ved hele tiden at variere din træning, vil det bevirke at kroppen ikke tilpasser sig træningen og du effektivt bliver ved med at forbrænde flest mulige kalorier. Samtidig er det også med til at gøre træningen sjovere og mere udfordrende for en selv. Hvis du følger et løbeprogram vil det oftest tage højde for dette, og løbende blive hårdere og hårdere.
En tommefinger regel til at beregne hvor meget man forbrænder ved løb er denne formel:
kcal = kropsvægt (kg) x distance (km).
Vejer du 70 kg og løber 5 km vil du ca. have forbrændt 350 kcal. Dette er dog kun vejledende og ikke 100 % præcist.


Løb er med til at gør knogler, ledbånd, sener og muskler i benene stærkere. De kraftige og hårde stød når foden rammer jorden gør knogler, sener, ledbånd og muskler bliver stærkere og kraftigere for at klare belastningen. Derfor er det også vigtigt at starte forsigtigt ud med løbetræning, så man netop kan give muskler, knogler, led og sener tid til at udvikle og blive stærke nok til lange og hårde træningspas. Brug evt. et løbeprogram der vil sikre at du langsomt tilvænne kroppen til at løbe længere og længere.

Du forhindrer sygdomme og styrker dit hjerte
Løb har en stor indvirkning på livstruende sygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme, blodpropper, diabetes. Hjertesygdomme er en af de mest almindelige dødsårsager i Danmark. Med løb kan du selv hjælpe med at gøre dit hjerte stærkere. Under en løbetur tvinges hjertet til at pumpe blodet ekstra rundt i kroppen. Denne belastning vil gøre dit hjerte stærkere.  Samtidig vil det også sænke dit blodtryk og forhøje mængden af den gode kolesterol.

Løb mindsker stress
Under en løbetur udløser din krop endorfiner – kroppens naturlige lykkehormon. Disse endorfiner er med til at mindske stresshormonerne i din krop, og hjælper samtidig med til at styrke dit immunforsvar. Hvilket vil give et øget psykisk velvære Derfor er det heller ikke ualmindelig at lægen vil ”ordinere” løbeture til behandling af f.eks. depression.
Betragt løbeturen som de eget lille frirum. Ingen telefon, børn, kæreste eller andre forstyrrelser. Løbeturen giver dig mulighed for at koble helt af og få renset hovedet.

Copyright 2011 Løbeprogrammer.dk | Gode grunde til at løbe. Designed by Joomla templates. All Rights Reserved.